Tennisikonet fik stående ovationer i KB-hallen efter omkring 20 optrædener på dansk grund siden 1972.
Han var kun 15 år, da han var her for første gang i starten af 70’erne, for at spille skandinaviske mesterskaber. Imens vandt han 11 Grand Slam-turneringer og 5 Wimbledon-turneringer i træk, men han kom trofast tilbage, så han har været her omkring 20 gange for at spille tennis, før han i aften som 52-årig – og altså 37 år efter sit første besøg – takkede af med det land, den by og de fans, som betydet så meget for ham. Björn Borg tabte sin sidste kamp, men vandt tilskuernes hjerter i KB-hallen med en heroisk fight og smuk afsked, mens han blev rørt over deres fantastiske hyldest, som i flere omgange bølgede ned mod ham som stående ovationer.
Download hele pressemeddelelsen her: |
|